Det er skønt at have hund, ingen tvivl om det. Men det er også hårdt arbejde, og den koster mange penge. Inden du anskaffer dig en hund, er der en række ting, du bør overveje og tage stilling til. Husk at din hund bliver en del af dit liv de næste 10-15 år.
Vi har samlet en række punkter, som du bør være opmærksom på, inden du vælger den hvalp, der skal være din kommende hund.
Er du bekymret for forholdene, der hvor du har set på din kommende hund, så bør du ikke købe hunden der. Køb aldrig en hund af medlidenhed.