Lige meget om du vælger at få en hund fra Danmark eller fra udlandet, er det vigtigt at gøre dit bedste for at sikre, at du får en rask hund, der kan være hos dig i mange år. En af de ting du kan gøre, er at få en hund med en baggrund, som du kender godt. Det vil sige, at du har set de forhold, som hunden har levet under, inden den kommer hjem til dig, og at sælger kan vise dig dokumentation for vaccination og sundhedstjek.
Hvis du vælger at få en hund fra udlandet, skal du være også opmærksom på, at der er risiko for, at udenlandske hunde kan være smittet med farlige vira og parasitter. På denne side kan du læse mere om de sygdomme, der kan forekomme hos hunde, og hvad du kan gøre for at mindske risikoen for, at du får en hund med sygdom.